Badeværelset

Jeg er stadig i gang med en proces hen mod at blive så affaldsfri som muligt. Her er de tiltag jeg har taget på badeværelset.

I badet er de nødvendige ting, efter min mening shampoo, balsam, en skraber og en neglesaks.

Shampoo

  • Her bruger jeg en bloksæbe og denne variant købes udelukkende indpakket i karton – andre kan være pakket ind i plastik, hvilket jeg prøver at undgå. Hvis man er heldig at bo i en større by kan man i specialforretninger få blokshampooer i løst køb (Eksempelvis Isang hair and body i København). Denne shampoo har jeg skåret i tre stykker og kan købes i Normal eller på nettet.

Balsam

  • Denne måde at gøre håret blødt og mindre filtret er både nem og billig – det er nemlig bare eddike. Eddike som balsam var meget normalt at bruge før i tiden, men er med tiden gået af mode. Denne flaske indeholder almindeligt æblecidereddike og skal sidde i håret i tre minutter inden det skyldes ud igen – eddiken har den fordel at den fjerne kalk og sæberester fra håret, som ellers kan gøre håret stift og fedtet. Man kan med fordel gøre balsamen mere lækker ved at lade eddiken (efter sterilisering af glasset som bruges) optage olier og dufte fra forskellige urter – eksempelvis salvie, timian, mynte m.m.

Skraber og neglesaks

  • Neglesaksen er som vi kender den og findes oftest uden plastik.
  • Skraberen (eller saftyrazoren) er en af mine yndlingsinvesteringer, da det er et engangsbeløb man skal investere og derefter med års mellemrum eventuel købe nye barberblade alt efter behov. Skabere, engangs eller med længere levetid, indeholder en del plastik og det kan være meget svært at skille bladene fra plastikken, når man vil affaldssortere. Ved at købe en saftyrazor står man ikke med dette problem og man kan med god samvittighed forsætte med at bruge en skraber.

Personlig hygiejne – nødvendige og ekstra

Tandbørste og tandpasta

  • Tandbørsten jeg bruger er lavet af bambus og har et børstehovede i plastik. Det har ikke været muligt for mig at finde en tandbørste uden plastik, hvis den også skal være vegansk (da man kan få tandbørster med dyrehår som alternativ til plastik). Da min tandlæge siger at jeg er nødt til at børste tænder med tandpaster indeholdende flour, har jeg været nødt til at droppe min tidligere tandbørste som var på glas og af samme grund har jeg ikke lavet min egne, ligesom andre zerowastere gør. Denne tandpasta er den bedste jeg har kunne finde, da den er vegansk og altså ikke er testet på dyr først. Beholderen tingene står i er en genbrugt flåede tomater dåse som jeg vaskede op og syntes var fin til formålet.

Hårbørste

  • Når man har langt hår kan det føles som en nødvendighed at eje en hårbørste. Denne er den bedste jeg har kunne finde, når den ikke skulle bestå af dyrehår (eksempelvis vildsvin) og består mest af træ.

Makeupfjerner

  • Dette er ikke livsnødvendigt, da man kan lade være med at bruge makeup, men som makeupfjerner bruger jeg bare almindelig kokosolie, hvilket også giver noget til huden, når man bruger det, sammenlignet med alle de kemikalier og dyreforsøg som kan være tilstede i købe-makeupfjernere. Som vatrundeller kan man bruge et mindre vådt håndklæde eller lave dem selv. Disse er strikket af bomuld og fugtes inden brug.

Deodorant

  • Igen er dette ikke noget, som er livsnødvendigt, men det er nu dejligt ikke at lugte af sved. Jeg ser to måder at gøre dette på – være heldig at bo tæt på en specialforretning, som sælger deodoranter i genbrugelig emballage eller endnu bedre, at lave dem selv. Denne deodorant er købt i Isang hair and body og metaldåsen kan afleveres tilbage efter brug – der findes forskellige varianter med forskellige olier og dufte. Jeg har endnu ikke prøvet at lave min egen endnu, men når denne er opbrugt vil jeg forsøge mig.

Alternativ til bind og tamponer

WIN_20190522_11_42_53_Pro

Organicup (menstruationskop)

  • Denne kræver lidt tilvænning, men er lidt af en lifesafer! Ved at bruge denne undgår man meget spild af plastik m.m., den er uden parfume og andre tilsætningsstoffer (man undgår dermed allergigener), man sparer utroligt mange penge, da det er et engangsbeløb i en flerårig periode, og bedst af alt kan man gå rundt i 12 timer ad gangen uden at lægge mærke til at det er dén tid på måneden. Denne er ligeledes en gammel opfindelse, som endelig har fundet sin vej tilbage på hylderne igen!

Skriv en kommentar