Begyndelse

Vi lever i dag i et forbrugssamfund, som kun udvikler sig mere i en stræben efter konstant vækst. Reklamer lokker os hele tiden til at købe nye ting vi bare ikke kan leve uden og vi har et konstant ønske om at opgradere os selv: ny mobiltelefon, nyt tøj, i det hele taget nye ting.

I de sidste par år har jeg prøvet at tage mere og mere afstand til den form for livsstil, da jeg kan se, hvordan den ødelægger verden, både i form af forurening af naturen og ødelæggelse af biodiversitet, men også ved at skabe en global uretfærdighed og det pres vi lægger på os selv og hinanden i vores stræben efter vækst og flere materielle goder.

Denne blog har forskellige temaer, hvor det er meningen, at den skal fungere som vidensdeling og inspiration, derfor vil jeg linke til andre forfattere, artikler og videoer. Da jeg er nysgerrig og mener at temaerne er vigtige, vil jeg gerne dele mine opdagelser med andre, og I er både velkommende til at følge med eller skrive til mig, hvis I har kommentarer eller inputs til temaerne.

Overordnet er mit ønske, at vi kan leve i bedre harmoni med naturen og sætte et mindre ”footprint”, og måske endda gå i plus ved at tage os af de valg vi tager, så vores forbrug ikke går ud over nogen. I den idé ligger et lang mindre forbrug, end vi er vant til: mindre emballage, færre impulskøb og mere værdsættelse af de ting vi allerede ejer. For at gå i plus må vi handle bevist ved eksempelvis at plante et træ, rense et vandløb eller komme igennem med projekter eller kampagner, der sørger for større ændringer, som forhåbentlig kan forblive vedvarende.

I bloggen kommer jeg omkring naturproblemer og løsninger og eksempler på forskellige alternative livsstile, Zero Waste, plantebaseret mad, cirkulær økonomi, mine inspirationskilder, og historier og artikler, som er relevante for førnævnte temaer. Jeg vil løbende opdatere siden, da jeg selv er relativt ny indenfor emnerne, men er meget nysgerrig og hele tiden søger efter at finde nye argumenter eller løsninger på problemer.

Reklamer